Men den lille frø var ladt alene, da livet er, som livet er.
Dog lod den lille frø sig ikke kue og drog ud i verden, på jagt
efter en ven.
En billedrig historie om at finde venskab og sin særlige plads i
verden,
fortalt med poesi, musik og dukker.
Instruktør: Jacques Matthiessen
Scenografi: Carl Press
Komponist: Andre de Klerk
Skuespiller: Alexander Moukhai
Tekniker: Max Pedersen
PRESSEN SKREV:
Rolig dukketeaterforestilling om naturens
veje og vildveje for de allermindste.
Efter at være undsluppet storken drager frøen
på opdagelse i den store verden. Dalen og søen klappes sammen
til en mark, hvor et lille hegn antyder bondegård. Her passerer
en række dyr forbi den undrende frø. En hare, et får, en
græssende ko. Vi er tilbage til de grønne områder, hvor
frødrengen møder frøpige, så naturen kan gå sin gang og slægten
formeres i måneskin. Endnu et fint og overraskende billede.
Sådan fungerer Alexander Moukhai's rolige
dukkeføring, Andre de klerk's stemningsskabende musik og Carl
Press smukke dekorationer. At forestillingen er uden ord, giver
samtidig god plads til de kommentarer, der uundgåeligt kommer,
når aldersgruppen 1½-4 år ser teater, måske for første gang.